COVID-19 og foreningslivet
Denne side har til hensigt at samle COVID-19 relaterede informationer for foreningslivet i Varde Kommune.
Retningslinjer
I Varde Kommune følger vi Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer i relation til COVID-19. Inden for Kultur- og Fritidsområdet henviser således også til Kulturministeriets retningslinjer for området. Da retningslinjerne løbende tilpasser sig den aktuelle situation henviser vi til deres hjemmesider for opdaterede informationer og retningslinjer.
Det er vigtigt for os, at I også holder jer orienteret via jeres respektive forbund, da der kan være særlige aftaler for de enkelte aktiviteter. Forhold som ikke står direkte i retningslinjerne fra ministeriet. De nationale interesseorganisationer fx DIF, DGI, DUF har også informationer om foreningsaktiviteter under pandemien.
På denne side kan du læse, hvad der gælder af råd og regler om COVID-19 i Varde Kommune
OPDATERET 22.12.2021
COVID-19 & foreningslivet
Restriktioner gældende fra søndag d. 19. december 2021
Følgende restriktioner og tiltag gælder på kultur-, idræts- og foreningsområdet i hele landet.
Gælder frem til den 17. januar 2022
Find Kulturministeriets Q&A her
Krav om at holde lokaler og lokaliteter lukkede for offentligheden
Der er krav om at holde følgende lokaler og lokaliteter lukket for offentligheden:
- Spillesteder, teatre, biografer og øvrige lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende.
- Museer, kunsthaller, kulturhuse og lignende.
- Zoologiske anlæg, akvarier og lignende.
- Folkehøjskoler, aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitet.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles idrætsaktiviteter med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg.
Mundbind
Besøgende tilskuere, brugere, publikummer, elever og lignende på 12 år og derover samt medarbejdere og andre personer tilknyttet det pågældende lokale skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i følgende lokaler:
- Lokaler, hvor der udøves idræts- og foreningsaktiviteter, herunder svømmehaller, idrætshaller, træningscentre og foreningslokaler.
- Lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, herunder biblioteker og arkiver, musik- og kulturskoler, andre kunstskoler og grundkurser på kunstområdet.
Kravet gælder desuden studerende, undervisere, ansatte, besøgende mv. på 12 år og derover på de videregående kunstneriske uddannelser.
Der gælder desuden krav om brug af mundbind eller visir på andre områder, herunder i detailhandlen, herunder udvalgs- og dagligvarebutikker og indendørs serveringssteder.
Coronapas
Der er krav om coronapas i visse dele af kultur-, idræts- og foreningslivet. Krav om coronapas gælder for besøgende mv. i svømmehaller samt studerende, besøgende samt andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen på de videregående kunstneriske uddannelser.
Der gælder krav om Coronapas for besøgende mv. på 15 år og derover.
Kulturministeriet opfordre, at indendørs foreningsaktiviteter aflyses indtil den 5. januar 2022, hvor grundskolerne forventes at genåbne.
OPDATERET: 22.12.21
Smitteforbyggende anbefalinger
Smitteforbyggende anbefalinger:
Der gælder en række smitteforebyggende anbefalinger generelt i samfundet, herunder:
- Sundhedsstyrrelsens generelle råd om smitteforebyggelse, som kan findes her.
- Sundhedsstyrrelsens forebyggelsespakke om hygiejne, som kan findes her.
- Sundhedsstyrelsens råd til håndtering af sygdom og symptomer, herunder opsporing og håndtering af nære kontakter, som kan findes her.
- Der gælder desuden særlige råd omkring håndtering af sygdom og symptomer hos børn i grundskolen, dagtilbud mv. herunder i forbindelse med disses deltagelse i fritidsaktiviteter, som kan findes her.
Læs mere her.
OPDATERET: 22.12.21
Gode råd til afvikling af foreningsaktiviteter
Alle foreninger opfordres til at have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag generelt, dvs. håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.
Anbefalinger til foreningsaktiviteter
Dem opfordrer vi alle berørte foreninger til at følge:
- Klæd om hjemmefra
I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten. - Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen. - Hold afstand
Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv. - Opdel aktiviteterne i mindre grupper
Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.
Læs hvad der gælder af råd og regler om Covid-19 i Varde Kommune på Coronasmitte.dk
COVID-19s påvirkninger af foreningsområdet
Kultur og Fritid gennemførte i oktober 2020 en spørgeskemaundersøgelse for at få indblik i, hvordan COVID-19 påvirkede foreningslivet generelt. 46% af alle godkendte foreninger i Varde Kommune besvarede spørgeskemaet og undersøgelsen tegner derfor et godt billede af situationen på undersøgelsestidspunktet.
Undersøgelsen spørger ind til ni forskellige temaer:
– Aktiviteter
– Deltagere
– Frivillighed
– Økonomi
– Kommunikation
– Udfordringer
– Potentialer
– Fremtiden
– Håndtering af nedlukningen
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet et notat, som kan læses her
Oversigt over andre støttemuligheder til foreninger
For at hjælpe foreningerne har Varde Kommune nedenfor omtalt en række organisationer, som løbende holder sig opdateret om støttemuligheder og har udarbejdet lister over en række støtteordninger.
Nogle ordninger er relateret til Corona, mens andre er mere generelle ordninger. Vær opmærksom på at nogle af ordningerne kan henvende sig til bestemte typer foreninger.
Varde Kommune tager forbehold for fejl og mangler.
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
DIF har udarbejdet en god oversigt over støttemuligheder ifm. Coronakrisen.
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
DGI har en oversigt over muligheder fra virksomheder og fonde.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Oversigt over tilskud fra DUF.
Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA)
Find en oversigt over støttemuligheder samt gode råd til foreningens økonomi ifm. Coronakrisen.
Aftenskoleområdet
Paraplyorganisationerne:
DOF: Info om Corona | DOF (danskoplysning.dk)
Fora: Oplysningsforbund (fora.dk)
Samt FOF, LOF og AOF’s egne hovedorganisationer.